tcm

Hvornår hjælper akupunktur?

Kroppens skjulte netværk

Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) ser kroppen som et sammenhængende netværk, hvor sundhed afhænger af et uhindret flow mellem kroppens forskellige funktioner. Denne cirkulation sker via et system af kanaler, som er forbundne på kryds og tværs. Langs kanalerne er der kortlagt nogle punkter, som man velsagtens kan kalde kroppens “sluseporte”, og som bruges til at regulere gennemstrømningen.

Hvordan virker det?

Når der opstår en blokering et sted i en af kanalerne, føles dette som en ømhed i det specifikke område. Ved at regulere den korresponderende ”sluseport” opløses blokeringen, og der er igen fri passage. Dette er meget kort fortalt princippet bag akupunktur, og som kan bidrage til naturlig lindring af, hvad der ret beset er en ubalance et sted i kroppen. Mange mennesker har herigennem oplevet mærkbare forbedringer i hverdagen, hvor både fysiske og mentale ubalancer har genfundet sin naturlige ligevægt. Læs videre og find ud af, hvordan denne tilgang kan støtte din krop til at finde sit naturlige gear.

Eksempler på nogle af hverdagens ubalancer

Når bevægelsesapparatet bider fra sig

Når kroppen føler ubehag, er dens naturlige reaktion altid at kompensere for at “lette presset”. Forestil dig, at du vrikker om på foden under en gåtur. For at skåne anklen begynder du automatisk at lægge vægten over på det modsatte ben. Efter et par uger får du pludselig ubehag i lænden. Lænden fejler reelt intet – den er bare på overbelastet, fordi hjernen stadig tror, at den skal skåne din ankel.

Så når du kommer ind til os med ubehag i eksempelvis lænden, dykker vi altid ned i din historik. Vi bevæger os bagud på tidslinjen for at finde frem til selve udgangspunktet for problemet. Vores indsats vil derfor primært fokusere på kilden (i dette tilfælde foden) og sekundært på lænden.

Når vi regulerer et helt andet sted på kroppen, end hvor du oplever ubehaget, ved du nu hvorfor. Det er præcis sådan, punktstimulering i henhold til akupunkturens principper fungerer. Når kilden til ubehaget slapper af, får hjernen besked om, at den kan slippe sin kompensation og dermed vende tilbage i ligevægt.

Når det mentale forstyrrer nat og dag

Det er ikke kun i muskler og led, at kroppen kompenserer for at lette presset. Det sker i høj grad også mentalt. Oplever du eksempelvis en indre uro med tanker, der er svære at kontrollere? Tanker, som forstyrrer nattesøvnen eller gør det svært at holde fokus i dagligdagen?

Her er det hjernen selv, der forsøger at kompensere for en ubalance. Den kan være opstået for nylig eller ligge længere tilbage på din tidslinje. Men vores tilgang er nøjagtig den samme. Vi arbejder på at skabe den nødvendige ro, så hjernen får hjælp til at finde tilbage til din jordforbindelse, og der igen kommer frit flow mellem “sluserne”.

Mange af vores klienter mærker efterfølgende et lettere humør, en bedre søvn og en følelse af, at de igen kan få lov til at sænke skuldrene, så hverdagens pres bliver nemmere at håndtere.

Er det noget for dig?

Dette er blot et par eksempler på nogle af de udfordringer, vi møder i hverdagen her i klinikken. Som det nok er gået op for dig, handler det hele om den tilgang, vi arbejder ud fra i vores praksis. Den indfanges bedst i et citat fra en af de mest fundamentale lærebøger inden for Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), kendt som Huangdi Neijing:

“Hvor der er en blokering, er der ubalance – hvor der er fri bevægelse, er der balance.”